Jeg hedder Magnus, jeg er 24 år. Jeg har min daglige gang på Det Jyske Musikkonservatorium i Aalborg, hvor jeg studerer rytmisk klaver. Jeg elsker at komponere og skrive ny musik og fordyber mig gerne i funky jazz og improvisationsmusik. Desuden spiller jeg keyboard i Rakkerpak, et rap-/rock-/popband med fuld skrald på. Jeg er enormt glad for at spille de fantastiske sange af Kim Larsen sammen med René og Gasværk, og jeg glæder mig til at komme ud i landet og skrue op for festen!

